Burmeseren

Burmeseren er oprindelig en østasiatisk tempelkat!
Den første beskrivelse af den lille brune kat med de gyldne øjne publiceredes så tidligt som i 1889.

På "Smud Koi-papyrussen" fra Ayudhya-tiden, som nu kan se på Bangkok Museet, kaldes Burmeseren for "Thong-Daeng" eller "Supalak". "Thong-Daeng" betyder "Gyldent rød", og beskriver den gyldne farve i både pels og øjne. "Supalak" rammer til gengæld straks Burmeserens karakter, for det betyder "Den Noble Kat".

Oversat beskriver Smud Koi-papyrussen" Burmeseren på følgende måde: "Thong-Daengs" karakter overskygger med lethed den hos alle andre katte. Dens pels skinner som kobber. Dens øjne reflekterer solens klare stråler, når solen står i Zenith. I dens nærhed fordufter alle farer, og alt ondt forvandles til godhed.

Burmeseren kan som moderne racekat føre sine aner tilbage til en ganske bestemt brun kat, nemlig Wong Mau, der i 1930 af en amerikansk marinelæge blev bragt til Amerika fra Burma.

Wong Mau, der selv var en blanding mellem en Burmeser og Siameser, blev parret med en Siameser. Dette resulterede i killinger, der dels lignede Wong Mau selv, dels killinger der lignede Siamesere. Wong Mau blev parret med en af sine brune sønner, hvilket var begyndelsen på racen, som vi kender den idag, nemlig den lille silkebløde kat med skinnende brun pels og gyldne øjne. Racen blev på 6 år anerkendt i USA, men der skulle endnu gå mange år, før racen kom til Europa og blev tilladt i alle sine nuværende farver.

Burmeseren er en af de mindste korthårskatte, der findes. Den er meget muskuløs og skal helst være mindst dobbelt så tung, som den ser ud. Ved første øjekast ligner den en ganske almindelig kat, den skal hverken være stor og kompakt, som f.eks. en Brite, eller spinkel og langstrakt, som de elegante orientalske katte.

Burmeseren bliver - med rette - ofte kaldt for en mini-panter på grund af den muskuløse krop under den silkeskinnende pels, der giver adgang til at se hver en muskel spille. Burmeseren har gyldne, meget udtryksfulde øjne.

I dag findes Burmeseren i 10 farver. Først den mørkebrune, siden den lysebrune (kaldet chokolade). Dernæst er der de tinfarvede (blå) og de meget lyse lilla. Så er der de "nye" farver: rød og creme, samt kombinationerne af rød med de 4 "grundfarver", der giver brun-, chokolade-, blå- og lillatortie hunner. Tortie bliver de kaldt, fordi de forskellige farver danner et plettet mønster som på skjoldet af en skildpadde.

Burmeseren er livlig og hører til blandt de mest intelligente racer
Burmeseren skal helst deltage i alt det spændende, der sker omkring den. Som regel er den altid i vejen. Den kan lære alle de små ting, der gør livet lidt sjovere, f.eks. at åbne døre hvis den da ikke kan få sit menneske til det. Den er god til at apportere, fordi der så bliver leget i længere tid, og kan (forholdsvis) nemt lære at gå i snor, hvis det er betingelsen for at komme ud. Den kan lide sin transportkasse, når den er på vej i sommerhus eller hjem, men bestemt ikke når turen går til dyrlægen. Burmeseren kan udmærket finde ud af at bo både i byen og i sommerhus i weekenderne.

Burmeseren er udpræget social
Burmeseren er meget social - ikke blot over for andre katte - men i høj grad også over for mennesker og tilmed hunde. En sovende klump Burmesere på 5-6 stykker er ikke unormalt, og gerne ligger de alle på skødet på én gang! Burmeseren stortrives, når den er midtpunkt, og den er ikke bleg for at stjæle al opmærksomhed (og/eller mad) ved store sammenkomster, og den skal ofte "prøveligge" en del gæster, før den finder et favoritoffer.

Burmeseren elsker at være hævet over omgivelserne
En Burmeser kræver adgang til højt placerede udkigsposter, hvorfra den kan holde øje med, at alt går rigtigt for sig. Den holder også meget af at sidde på sin ejers skulder, selvfølgelig i sikker forvisning om at ejeren holder balancen for den, for i næste øjeblik at forvandle sig til en højt spindende pelskrave.

Burmeseren er trofast!
Hvis du giver din Burmeser al den opmærksomhed, den kræver, belønnes du med en særdeles trofast og hengiven kælekat, som du må trækkes med i mange år, og som du til tider må føre lange samtaler med for at bilægge uoverensstemmelser. Burmeseren har nemlig et særdeles veludviklet sprog - ikke blot verbalt, men også med ansigtet og kroppen, og den elsker at snakke! Og skælde ud hvis det er nødvendigt. Mange associerer ofte - på grund af dens hengivenhed overfor mennesker - Burmeseren med en hund.

(Tekst forfattet af BB-Klubben)